Historie
Hej allesammen
Mit navn er Hans Kristian Nielsen og jeg er den som er ansvarlig for DM-SeaSport.
Mange har spurgt mig hvordan jeg fik den ide at lave en ro og kajakklub med både i Kroatien. Skulle jeg skrive hele historien og beskrive alle de udfordringer som dette har givet mig, så ville det blive en ret lang historie så jeg vil prøve at gøre det så kort som muligt.
Som så mange andre, der har prøvet at starte noget op ved, så kommer udfordringerne løbende. Når et problem er løst så er der et andet der dukker op, o.s.v. Hvis jeg havde vidst hvor mange udfordringer dette projekt ville give så havde jeg nok ikke gjort det. Men heldigvis for jer så var det ikke tilfældet.
Det startede med at jeg var på udkik efter en bolig sydpå. Tilfældigheder bragte mig til Kroatien hvor jeg endte med at købe et lille hus ved vandet i en lille by der hedder Jadranovo. Jeg blev meget betaget af naturen samt det smukke Adriater hav og fandt stedet uimodståeligt.
Jeg vil ikke gå i detaljer med alle de ting som kan gå galt når man køber hus i Kroatien eller for den sags skyld mange andre steder. Men for mig gik det ok, dels fordi jeg havde danske bekendte der havde et indgående kendskab til ejendomshandel i Kroatien og fordi de havde de rette forbindelser til personer der kunne hjælpe mig med at komme igennem et meget anderledes politisk system end det jeg kender fra Danmark. Jeg har trods financiel krise og meget andet stadig min lille perle ved vandet og nyder at komme derned hvert år.
På den samme tid som jeg købte mit sted var jeg også medlem af Skodshoved ro og kajakklub. Så for mig var Adriaterhavet også et fantastik rovand. Jeg startede med at købe et par kajakker som jeg kunne have ved mit hus og jeg fortalte selvfølgelig klubben om hvor dejligt at der var i Kroatien.
Det endte med at der blev arrangeret en tur til Kroatien hvor der blev transporteret 6 stk inriggere derned og jeg arrangerede indkvartering for dem som kom derned for at ro.
Det er ikke ligetil at transportere både fra Danmark til Kroatien, så ideen lå ikke så langt væk, hvorfor ikke få fat i nogle kajakker og så leje dem ud til folk fra klubber som gerne ville til Kroatien og padle rundt. Man kunne jo bare lave et Kroatisk firma og så starte en lille hygge forretning, hvor svært kan det være !
Det viste sig at det at lave et firma var meget nemt, men at få lov til at tjene penge ved at udleje kajakker var tilgengæld ikke nemt. For at kunne udleje kajakker skulle man have tilladelse af de lokale myndigheder samt et sted ved vandet hvor man kunne opbevare sine både. Derudover kostede det 500 kr pr år for hver båd man satte i vandet.
Det viste sig at det slet ikke kunne løde rundt med alle de udgifter samt de regler der skulle overholdes. Jeg havde heller ikke lov til at arbejde mens jeg var dernede og skulle derfor have en lokal til at hjælpe mig. Det er svært nok for lokale men det blev totalt uoverskuelig for en dum dansker der ikke kender de lokale forhold og som også har et arbejde i Danmark der skulle passes.
Da jeg var lige ved at give op kom jeg på den ide at tale med formanden for en Kroatisk roklub i Omisjal på øen Krk. Det var kun 15 minuters kørsel fra hvor jeg har mit hus.
Nu finder man ikke bare en person og så laver en aftale. Det kræver at man kender nogen som kan lægge et godt ord ind for en. Det havde jeg heldigvis.
Formanden kunne han se ideen med at have mine både som en del af klubben og at lave et samarbejde således at vi sammen kunne tilbyde medlemmer af andre klubber muligheden for at benytte udstyret i Kroatien.
Så det er den korte version af en meget lang og kompleks historie.
Det har aldrig været min hensigt at lave en stor forretning ud af dette. Hvis det kan løbe rundt så er jeg tilfreds. Det er det danske klub koncept jeg holder mig til. Jeg kan ikke tilbyde kajakker og robåde til turister som ikke har den nødvendige erfaring. Folk skal kunne klare sig selv. Man skal derfor være medlem af klubben og have de nødvendige kundskaber for at benytte udstyret.
Jeg har glæde af at der er folk fra danske ro og kajak klubber som hjælper mig på frivillig basis. Uden dem ville dette ikke kunne lade sig gøre. Så alt hjælp er velkommen.
Udover at vi støtter også den Kroatiske klub med vores aktiviteter så giver vores gæster også omsætning til de lokale restauranter og boligudlejere.
Jeg glæder mig til at se Jer i Kroatien
Mvh
Hans Kristian Nielsen